mandag den 8. februar 2010

27. dag - SUPER BOWL!!!

Så er det tiden igen!

Tiden er kommet til endnu et blogindlæg.
I dag har budt på mangen forskellige ting, først og fremmest har jeg skrevet opgave, til min Critical Thinking time... Så har jeg set Super Bowl, funderet over min kommende fotografi opgave og ikke mindst haft en(dnu) en pudsig oplevelse med amerikanske morgenmadsprodukter.


Først og fremmest tror jeg, at jeg vil starte med at tage fat i min opgave til Critical Thinking... Den endte nemlig med at blive kædet sammen med Super Bowl, så det bliver nok sådan en lidt blandet fortælling :-)
I min opgave til timen har jeg nemlig skrevet om det faktum, at CBS (en meget stor amerikansk tv kanal) udøver censur på de reklamer de viser under Super Bowl... Reklamer som i forvejen koster 2,5 - 3mill. dollars for 30 sekunder!
Som en del af min opgave skulle jeg skrive et svar til en editorial (leder) fra en af de store amerikanske aviser. Jeg fandt en på New York Times, som omhandlede denne censur fra CBS' side.
Det viser sig, at CBS ikke vil køre en 30sekunders reklame for en dating site for bøsser... En reklame som på ingen måde var anstødende for nogen. Samtidig valgte de at køre en reklame for en lille religiøs gruppe, som proklamerede at aborter var umenneskelige, og endvidere brugte en nulevende professionel fodboldspiller som eksempel på at det var en dårlig idé at få abort. Dybt umoralsk!
Nå, jeg skrev så en opgave om hvorvidt amerikanerne virkelig har den frihed som de påstår de har...
Min overskrift blev således: "What is the American Freedom, Really?" (Hvad er den amerikanske frihed egentlig?).
og sluttede af med et citat af J.F. Kennedy der går således:
"The unity of freedom has never relied on uniformity of opinion" (enheden i frihed har aldrig hvilet på samstemmende holdninger).

Jeg fik så også set selve Super Bowl, jeg tror måske at jeg nu forstår sådan de grundlæggende regler... Men det bliver gud hjælpe mig aldrig et spil jeg finder fantastisk underholdende at sætte mig og kigge på.
Reklamerne derimod, de var satme gode!
Reklamepauserne er nemlig der hvor alle de store firmaer betaler kassen for at komme med deres nyeste påhit indenfor reklamer, og jeg kan godt love jer for at de er kreative (samtidig var dette også lektier :P).
I kan formentlig se dem på youtube hvis i søger efter Super Bowl XLIV commercial/ad, kig især efter Budweiser's og Hyundai's.


I dag har jeg tænkt lidt over hvad jeg egentlig vil lave min endelige fotografi opgave om.
Jeg er, mere eller mindre, kommet frem til at jeg vil lave den om enten St. Patricks Day i Chicago - med andre ord irsk folkefest!
ELLER
Som en photojournal, omkring "big city life" med fokus på Chicago og NYC.
Jeg er rimelig spændt ved begge idéer, så jeg glæder mig rigtig meget til at høre om min lærer synes det vil være brugbart :-)


Nåh ja, til dem af jer der læser som ser HIMYM, så var der også en helt speciel Super Bowl reklame om HIMYM, som kommer med i næste afsnit af HIMYM.
Det var en kort reklame hvor man så Barney stå imellem tilskuerne med et ret stort skilt hvorpå der var malet: "CBS 1-800-xxxx-xxxx" (x'erne fordi jeg ikke kan huske tallene) udfor CBS (som er en tv station) stod der så:
Call
Barney
Stinson
Sjældent har jeg været så flad af grin over en reklame...men den her gik bare rent ind ;-D


Sidst men ikke mindst har jeg da også lidt "sjov" omkring amerikanske morgenmadsprodukter. For nu er jeg ikke mindre end to gange blevet dybt chokeret over deres morgenmadsprodukter.
Her tænker jeg ting som Cherios, Havre Fras osv. osv.
Første gang var da jeg købte 75g Frosties. Vi ved jo allesammen at der er rigtig meget sukker på Frosties derhjemme.. Det var jeg da også velvidende da jeg købte dem, og forventede lidt det samme som derhjemme... Men der skulle jeg da godt nok vise mig at blive klogere. Ganske uvidende hældte jeg min mælk på dem og tog så den første bid... Det var nok det sødeste morgenmad jeg NOGENSINDE har fået.. Det var helt fuldkommen absurd!
Jeg synedes også at jeg kunne se en "rande" dertil hvor mælken havde gået i plastikbægeret.
Jeg vendte så bægeret om og kiggede lidt på varedeklerationen... 75g "mad", 37g SUKKER, ikke sukkerarter... REN SUKKER!
Ja...efter min chokoplevelse med knap 50% sukker i morgenmaden, hvor jeg ærlig talt ikke kunne holde ud at spise det, så blev jeg enig med mig selv om at vælge de sundere alternativer fremover.

Dagen efter valgte jeg Cherios... Der var så kun en slags korn i, og de smagte mildest talt frustrerende kedeligt!

I dag, valgte jeg så nogle flager, lidt ligesom cornflakes, bortset fra at de var lavet af rug (eller noget lignende, i hvert fald brunt). Jeg gav mig glad og tilfreds til at spise dem, især fordi der stod uden på at de var sunde osv. HAHA...endnu engang skulle jeg blive nok så meget klogere!
I 75g "sundt" morgenmadsprodukt var der 26g SUKKER! igen, ikke sukkerarter, men REN SUKKER!
Så nu er jeg simpelthen kommet til den konklusion at jeg dropper morgenmadsprodukter og holder mig til toast osv. for det der kan jeg simpelthen ikke tage seriøst.


Ja, det var alt hvad jeg havde til jer i dag... Nu vil jeg begive mig tilbage til min lektielæsning, så jeg kan få det hele ud af verden inden imorgen, hvor det atter går løs med endnu en skoleuge.


Håber at i alle har det godt derhjemme :-)


//Dennis


Kathrine i USA om: 46 dage

5 kommentarer:

  1. Hey gamli.

    Så fik du oplevet Super Bowl der ovre, går ud fra det var kæmpe stort og alle så det?! :P
    Den der pokkers reklame du fortæller om, for homoseksuelle, den har der været lidt om her hjemme i lille danmark, kan nemlig mindes at jeg hørte om det, jeg var så ikke klar over at de havde valgt at vise en religiøs reklame som du fortæller om "i stedet" det er da godt nok forkasteligt.

    Den opgave du skal lave der, glæder jeg mig også til at se billeder fra, om det bliver det ene eller det andet emne og pas nu på når du sætter spørgsmålstegn ved deres FREEDOM! hehe ;)

    Så har du fået sat streg under at amerikanerne kan lide sukker kan jeg se :P

    Vi snakkes mester :)

    Freedom!!

    SvarSlet
  2. Glemte lige en ting... Har lige set på været at Nordøst USA har fået snestorm så det hele fløjter, op til en meter sne, den lille bye har du vel ikke fået noget glæde af har du `? : )

    SvarSlet
  3. nej det har vi ikke fået nogen glæde af endnu... Der skulle tilgengæld komme en hel del i aften og imorgen... op mod 30-40cm...men nu må vi se, intet er jo sikkert :-p

    Nå nå, så det var også nævnt hjemme i DK...Der kan man sgu bare se...så meget desto bedre grund til at skrive om den så ;)
    Ja, det var virkelig stort og helt vildt hypet op...ret spændende at opleve ;)

    SvarSlet
  4. Hej hej, Mister D

    Lige et interessant spørgsmål jeg kom til at tænke på, har du set på hvor meget sukker der er i de toast's du har valgt at spise til morgenmad? :-P

    God fornøjelse med snevejret, hvis i når at få noget ;-)

    SvarSlet
  5. Hahahaha....nej det tør jeg slet ikke kigge på :-P

    SvarSlet