søndag den 7. februar 2010

26. dag - Lektier, lektier, WEEEEEHAAAH!!!

Lørdag... skønt!

Så er vi endnu engang nået helt ind i weekenden. Hverdagene går ganske enkelt helt uforståelig hurtigt! Når slet ikke alt det jeg vil/bør.
Netop derfor er weekenderne også ret tit dedikeret til Lektier - SNORK!


I dag tror jeg lige at jeg vil lægge ud på den lidt kedelige note... Nemlig med mine lektier (og bare rolig, det bliver meget bedre ;)).
I dag har jeg læst lektier og skrevet opgaver... Der er umiddelbart ikke det store spring i sværheden på opgaverne jeg er vant til hjemmefra, og så de opgaver vi får stillet her... Hvilket vel i sidste ende er meget godt, omend lidt skuffende alligevel :-P
I dag har jeg fået en af mine afleveringer ud af verden, imorgen skal jeg så forsætte på resten af dem... og skal endvidere have læst en heeeeeel masse... snork!


Lige nu har jeg faktisk også vasketøj over...for første gang (ja, jeg har brugt ALT det tøj jeg havde med :-P)
Det virker umiddelbart som et rimelig simpelt system, men jeg er mildest talt forundret over at der ikke findes andet end tørretumblere... Ikke en eneste tørresnor... De amerikanere er altså ikke helt normale :-S
Når det så er sagt, så skal jeg da ellers nok lige hilse og sige, at det er billigt at vaske og tørre tøj herovre...hold da helt ferie!
Vask: $1 (5,50dkr)
Tørre:$0.75 (ca. 4,75dkr)
Det må virkelig siges at være billigt!!!


Hvad har jeg så ellers lavet i dag?
Jamen, til at starte med så har jeg sovet længe...og gud hvor var det dog skønt! :-D
Derudover så har jeg lavet noget fedt, jeg har nemlig planlagt endnu mere af Kathrine's og min tur på tværs af det nordøstlige USA.

Jeg har bl.a. fundet frem til det "hotel" vi skal bo på.
http://www.nychostels.com/spots/westendstudios/hostel/index.php
her er der hjemmeside, der er bl.a. lidt billeder som i kan se på...De minder lidt om den billigere ende af Accor Hotels i Europa, dog umiddelbart stadig lidt højere end eksempelvis Formule1.
Nu til den endnu federe del, nemlig hvor i NYC det ligger... ;D
Det ligger 4-500m fra Central Park, 1 blok fra Broadway, og naturligvis på Manhattan!
Her er det nøjagtige sted:


Ja, som i kan se (den lille bobbel med A'et), så ligger det ganske fornuftigt! Kortet kan iøvrigt zoome osv. hvis i vil se det lidt længere ude fra.


Så fik jeg også lige puttet tøjet i tørretumbleren...


Nå, men tilbage til emnet... jeg fik booket 7 nætter i "The City That Never Sleeps", "The Big Apple", "Gotham City" osv :-P
Vi fik et dobbeltværelse, og så deler man et badeværelse.
Prisen tænker i nok?
Man hører jo altid, NYC, og især Manhattan er rasende dyrt... mindst 100 dollar i døgnet skal man regne med + turistskatter..
Hvis det er tilfældet... Så har jeg sgu gjort et gevaldigt kup! For ved i hvad jeg har givet? (nej det gør i selvfølgelig ikke :-P)

427 Dollar, for 7 nætter INKLUSIVE turistskatter!! :-D

Det er lidt af et kup hvis jeg selv skal sige det :-P
Så nu begynder det altså efterhånden at ligne noget..og man kan efterhånden rigtig 'tillade' sig at glæde sig til det!
Der er desuden gratis WIFI internet, i såvel Chicago som New York, hvilket betyder at jeg også vil opdatere bloggen efter bedste evne i denne periode :)

Nu ved i jo selvfølgelig stadigvæk ikke så meget om turen, derfor vil jeg lige give et foreløbigt oprids af den:

27. Marts: Kathrine Ankommer i O'hare kl. 17:05, der venter jeg med en lejet bil så vi kan køre tilbage til Madison og få en god nats søvn.
28. Marts: Vi tager til Dane Regional County Airport og afleverer bilen jeg har lejet, derefter kigger vi os lidt omkring i Madison (bl.a. Capitol), så tilbage til campus og slappe af og se hvor jeg bor).
29. Marts: Afgang med bus til Chicago om morgenen, indcheckning på Sutton Place **** i downtown Chicago, evt. lidt kiggen omkring i byen.
30. Marts: Sightseeing i Chicago, bl.a. Sears Tower (med glas box på siden), Millenium Park, Chicago Bean og drinks i Hancock Tower.
31. Marts: Et kig på Navy Pier, evt. en hyggelig gåtur. Afhentning af bil (formentlig Pontiac G6) i O'hare - afgang mod Niagara Falls og med overnatning på et motel på vejen.
1. April: Forsætter fra motellet videre det sidste stykke mod Niagara Falls, herefter tur med Maid of the Mist, til sidst overnatter vi i Buffalo v. Niagara Falls.
2. April: En lang dag med kørsel fra Buffalo, først øst på i retning mod Boston, siden slår vi sydover med retning mod New York City. Omkring 100km nord for NYC stopper vi og overnatter på et motel, for at lette køreturen ind i USA's største metropol område.
3. April: Aflevering af bilen i JFK, køb af Metro/Bus kort til hele ugen, indcheckning på vores hotel på Upper West Side af Manhattan.
4. April: Sightseeing
5. April: Sightseeing
6. April: Sightseeing
7. April: Sightseeing
8. April: Sightseeing
9. April: Sightseeing
10. April: Evt. sidste steder vi kort skal se, pakke kufferter og ud til JFK International Airport. Her skal Kathrine med et fly mod England/Danmark kl. 17:40, og jeg selv skal med et fly mod Washington/Chicago og siden bus til Madison.


Ja, det er så sådan som vores tur nogenlunde ser ud foreløbigt. Nogen ting kan selvfølgelig stadig nå at ændre sig ;)


Nu har jeg vidst heller ikke mere at byde på i dag, og mit vasketøj er snart tørt :-P

Tak fordi i har læst med i dag igen, jeg håber det har været rigtig spændende - jeg nyder i hvert fald, stadig, at fortælle jer om hvad der foregår herovre. Stort såvel som småt.
-Faktisk snakkede vi også om kulturchok mv. igår, og i høj grad også det kulturchok vi kan risikere at få når vi lige vender hjem. Netop dette kulturchok tror jeg at denne blog er med til at mindske, måske endda eliminere. Grunden til det? Jo, oftest føler man at folk ikke forstår hvad man har oplevet når man kommer hjem, og hvorfor man måske kan se lidt anderledes på nogen ting efter at have været afsted.
I og med at jeg fortæller hvad jeg ser, tænker og føler her, så føler jeg at i, i høj grad for indblik i netop de ting som er svære at forklare, og ikke mindst når jeg snakker med jer på Skype (nogen lidt oftere end andre :-P).
Alt i alt så har i hele tiden muligheden for at følge med i hvad jeg går og tænker og laver. Det synes jeg er rart! Selvom der selvfølgelig stadig er maaaaaaasser af ting at fortælle når jeg kommer hjem :-P


Jeg savner jer allesammen rigtig meget :-)


//Dennis

Ps. hvis der er nogen der pludselig føler jeg skulle have en gave (hahahah :-P) så tager jeg gerne imod en billet til Skive Festival *savle savle savle* ;-)

Kathrine i USA om: 47 dage

1 kommentar:

  1. Davs champ.

    Lyder som om turen er ved at være helt godt planlagt, den lyder til at blive helt kanon :)

    mht. sådan en skive billet, til vedkommende som køber den (hvis det skulle komme over nogen xD ) så er der jo en bror-bindende-aftale på sådan en, det vil sige, hvis den ene bror for en så gør den anden også. hehehe ;)

    SvarSlet