Hu-hej hvor det går!
Så nåede jeg også helskindet ind i 2. måned - sådan nogenlunde i hvert fald, for er du tosset mit gamle krop gør naller!
I dag har budt på en enkelt time samt lidt socialt samvær, slet ikke en tosset fredag.
I dag tror jeg faktisk starte bagfra... hvorfor? Fordi jeg kan, og du ikke kan gøre noget ved det :-P
De sidste par timer har jeg spenderet foran min computer. Ikke videre spændende, det er jeg godt klar over at i tænker, men faktisk har det været ganske spændende alligevel.
Jeg har bl.a. kigget lidt på studiejobs, og det lader endelig til at der er ved at være ordentlige studiejobs i Aalborg - typisk når jeg så er i USA! :-P
Men hvis det forsætter som nu, så er der da i hvert fald noget at søge når jeg kommer hjem, og det er jo ikke at sådan lige at kimse af. Jeg har også brugt lidt af min åhhh så kostbare tid på at kigge på kandidat muligheder, og ikke mindst hvad muligheder disse så giver når man er færdige med dem.
Der er primært to jeg har kig på:
International Virksomhedskommunikation (SDU). Denne lader til at være spændende, det er samtidig en naturlig forlængelse af min bachelor, hvilket jo altid er dejligt. Dog føler jeg mig ikke helt sikker på hvad det giver af jobmuligheder i den anden ende, samt hvordan arbejdsløsheden er. Der vil dog, uanset hvad, ikke være nogen tvivl om at jeg vil kunne komme ind på denne.
Negot, Engelsk (SDU). Ja, den her er lidt anderledes tricky, der er nemlig noget markedsøkonomi i den, derfor kan det tænkes at jeg evt. skal supplere nogle kurser op henover en sommerferie - hvis det da overhovedet er muligt at komme ind med min bachelor. Ikke desto mindre så virker det som en rigtig spændende kandidat, som tydeligvis også har rigtig gode jobmuligheder efter endt uddannelse.
Jeg har endvidere også kigget lidt på mulighederne man står med når man er færdig med sin kandidat. Her er der noget som især vækker min interesse - nemlig det som kaldes Graduate Programmes, de er i alt sin enkelthed, en viderebygning på ens kandidat.
Det sker dog hos store virksomheder, som eksempelvis Arla, SAS, Maersk, Danfoss, Vestas etc. der er ikke ret store optag, men det skal man jo ikke lade sig afskrække af. De fleste garanterer et job i firmaet efter endt 'uddannelse' og samtidig er det meget ofte leder-uddannelser, hvilket jeg må indrømme at jeg finder meget interessant.
Nå, men jeg har altså også været til Chinese New Year Celebration.
Det kinesiske nytår er godt nok først på søndag, men ikke desto mindre fejrede 'internationalt kontor' det i dag, hvor alle var på campus.
Det var rigtig hyggeligt, fik snakket med nogen af alle de andre internationale studerende på forskellige semestre osv. Det gav også mulighed for at smage 'rigtig' kinesisk mad - rigtig spændende, og lækkert!
I dag var også dagen hvor os 'nye' internationale studerende, havde vores sidste intro-fredag. I dag gik det ud på de tilbud som Edgewood har, når det kommer til lektiehjælp, podcasts af timer osv. osv. Så fik vi også spillet en gang Edgewood Jeopardy, hvor mig og Saana simpelthen rykkede de andre rundt :-P
Det var sgu meget sjovt - ikke så meget fordi vi vandt, men fordi der var nogle VIRKELIG mærkelige spørgsmål :-)
Jeg har også haft mulighed for, adskellige gange, i dag at fortælle om mig og Kathrine's eventyr i Spring Break - og alle er bare SÅÅÅÅÅÅÅÅ misundelige.. HÆ HÆ HÆ... Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver uden sammenligning nok den aller største oplevelse herovre, og er du da godt nok lige tosset hvor jeg glæder mig til at det bliver den tid!
Jeg har så også haft time i dag, fra 9-12. I dag lærte jeg så at manipulere med .RAW (fil format) billeder i Adobe Photoshop... UHA DA DA DA!!! Det giver eddermame potentiale til at lave fantastiske billeder! Jeg har taget mit sidste billeder i .jpg (andet fil format), det må jeg ganske enkelt indrømme!
Derudover gik timen også med at klargøre min første 'aflevering' til den time. 6 billeder som skal blive en del af mit portfolio.
Nu kan jeg se klokken efterhånden er 05 derhjemme, hvilket jo så må betyde den er liiiige omkring 22 her, og jeg må ærligt indrømme at jeg er træt! MEGET træt!
Jeg faldt nemlig ikke i søvn før omkring 01:30-02 i nat, da der åbenbart er ret mange der ikke har haft timer i dag, hvilket så betød at de var ekstremt højlydte og festene... DET VAR IKKE POPULÆRT HOS DENNIS!!!
Jeg hører at de har opgivet at rydde sneen på Bornholm - så sker der sgu da noget ;)
Så er der jo lige sagen om skyderiet på et Universitet i Alabama, det er ganske enkelt ufatteligt at de ikke kan få fingeren ud af R***N herovre og få forbudt skydevåben. Jeg trøster mig med at, historisk set, så sker disse skyderier typisk i midt/syd-staterne, samtidig med at der statistisk set 'ikke sker mere' end et per semester og at det typisk sker på de store universiteter.
Nu bliver det 'spændende' at se reaktionen fra amerikanerne - det gør mig lidt nysgerrig må jeg jo nok indrømme.
Sidst men ikke mindst, tak for i dag allesammen :-)
//Dennis
Kathrine i USA om: 41 dage

Ingen kommentarer:
Send en kommentar