mandag den 22. februar 2010

40. + 41. dag - Masser af oplevelser

RA's, Friends & Fuuun


To dage er nu gået, den ene dag er i blevet snydt for bloggen, simpelthen fordi det var en ganske skrækkelig lang dag, og derfor må i hellere få en dobbeltberetning i dag. Det har samtidig været to dage med en hel del oplevelser, nu kommer så det spændende hvor vi skal se om jeg kan huske det hele :-P


Først og fremmest må jeg vel hellere starte ved lørdag, eftersom det er dagen i er blevet snydt for.
Lørdag startede stille og roligt, og jeg fik skrevet lidt opgave, læst lidt lektier. Bare sådan stille og roligt - fik snakket på hhv. Skype og MSN.
Senere på dagen fik en jeg en besked fra Ricardo som spurgte om jeg ikke kom over til Wingra's cafe. Da jeg ikke havde helt vildt meget lyst til bare at sidde alene og kede mig så blev det, det jeg gjorde.
Faktisk, så nåede jeg at smække mit vasketøj i vaskemaskinen, gå et tur med mit kamera på campus og smide mit vasketøj i tørretumbleren inden dette her skete. Ikke desto mindre, så var det hvad det blev til, og hold da ferie jeg havde meget vasketøj :-P

Nå, jeg smuttede over i Wingra's og her endte jeg med at bruge de næste rigtig, rigtig mange timer. Her fik jeg så også muligheden for at møde endnu flere nye mennesker. De fleste er det der hedder RA's, hvilket i bund og grund er studerende på campus som bor i kollegierne... Her er de 'ansat' for at holde 'orden' på dem der bor der, hjælpe med at håndhæve alkoholforbudene osv.
En flok super flinke mennesker... flok er måske lige i overkanten, 4 nye personer som jeg ikke har mødt før. Men de er allesammen rigtig flinke, og nogen jeg kan se mig selv også snakke med i fremtiden.
Vi nåede også at blive sultne, efter Wingra's havde lukket, det betød så at vi kørte en tur på McDonald's.
Hold da helt ferie, der er godt nok forskel på udseendet af McDonald's indvendigt i Europa og i USA. Vores er jo tæt ved luksusrestauranter i forhold til dem de har herovre... En virkelig mærkelig fornemmelse at gå ind på en McDonald's og tænke sådan... På den anden side var alting helt vildt billigt - hvilket jo så gør at det giver LIDT mere mening at amerikanerne så ofte spiser fastfood.

Klokken nåede så at gå hen og blive halv 2 inden jeg kom i seng, hvilket også betød at jeg ikke på noget tidspunkt fik tid til at blogge.


Søndag - også kendt som dagen i dag hvor jeg blogger.
I dag har jeg så brugt dagen på lidt af hvert. Det meste af formiddagen gik faktisk med at sove - jeg sov indtil klokken 11 fordi jeg, mildest talt, var bombet efter dagen igår med virkelig mange nye indtryk.
Derefter fik jeg lige tid til et hurtigt bad inden den stod på lektielæsning, opgaveskrivning og Skype/MSN/Facebook.
Jeg nåede i løbet af denne proces at blive gjort opmærksom på, adskillige gange, at jeg havde 'glemt' at lave mit blogindlæg igår. Så for det vil jeg endnu engang dybt beklage men jeg var simpelthen for træt til at skrive noget på nogenlunde sammenhængende dansk ;-)
Nå, men da jeg havde ret meget koncentrationsbesvær med at sidde på mit værelse og skrive opgave, så gik jeg istedet en tur på biblioteket. Her fandt jeg ret meget hurtigere ind i en rytme og fik skrevet en del, så løb jeg ind i Ricardo og en af pigerne fra igår, så endte vi med at sidde og lave lektier sammen - stadig koncentreret da man jo ikke må snakke særlig højlydt på biblioteket :-)
Da klokken gik hen og blev omkring 17:30 var vi tilgengæld blevet rigtig godt og grundigt sultne, så vi blev enige om at gå over i Wingra's og få os noget at spise og muligvis forsætte lektielæsningen der, selvom det unægteligt er en anelse sværere derovre.
Vi fik en gang mad og gik så igang med lektielæsningen. For mit eget vedkommende fik jeg også lige afsluttet min Skype samtale med Kathrine, da det efterhånden var ved at være rimelig sent i DK... Hehe.

Nå, jeg skulle så lige tjekke min Edgewood e-mail og der var selvfølgelig en invitation til at kommer over til Frank (min lærer) sammen med nogen af de andre drenge fra Edgewood og spise italiensk aftensmad, det takkede jeg i første omgang pænt nej tak til, men endte alligevel med at ombestemme mig, da jeg tænkte det egentlig kunne være meget hyggeligt at møde lidt flere nye mennesker.
Jeg gik så over til Frank's hus, som ligger godt og vel en kilometer fra campus, og til trods for jeg var rimelig godt mæt, fik jeg da alligevel lige klemt en anelse god italiensk mad ned også, og havde en rigtig hyggelig aften med snak om, mere eller mindre, alt mellem himmel og jord sammen med Frank og 3 andre Edgewood gutter - til sidst, inden jeg gik, fik jeg da også at vide at de synes jeg skulle komme igen næste gang de holdte noget :-)
Nå, så omkring kl 21:30 luffede jeg pænt tilbage til Edgewood Campus og til min store overraskelse fandt jeg at de andre stadig sad i Wingra's. Nå men jeg slog mig ned og fik lavet lidt flere lektier, så nu er jeg næsten færdig med alle de lektier jeg skal lave til den her uge... ikke dårligt, overhovedet ikke dårligt ;-)


Det var vidst lige omkring hvad jeg kunne finde i godteposen til jer fra denne Weekend. Jeg er åbenbart inviteret med til en fødselsdagsfest som jeg ikke vidste noget om d. 6 marts, så der må jeg jo hellere deltage. en 21 års, hvilket er tilsvarende vores 18 års... Det skal sgu nok blive interessant :-P
Især når de kun skal give 2 - 2,5 dollar pr. drink på barerne!!!


Håber i allesammen har det rigtig godt derhjemme!!!

Muchos luuuuv' from America ;-)


//Dennis


Kathrine i USA om: 33 dage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar