fredag den 15. januar 2010

Dag 3, Penge og mere introduktion!


Halløj allesammen :-)

Så er vi kommet til dag 3 i mit amerikanske eventyr. I dag, har jeg desværre heller ingen billeder, det har nemlig været en meget lang og mere eller mindre stressende dag. Jeg vil prøve at supplere med lidt billeder alligevel, men lover intet :-P

Dagens blogindlæg vil, som i sikkert allerede har regnet ud, fokusere lidt på penge (men på den sjove/interessante måde og så vil den fortælle mere om introduktionen
som hele dagen har været brugt på.


'Penge'

Jeg lægger blidt ud med afsnittet om penge, fordi i dag har penge været centrum i flere omgange.
Først og fremmest skulle jeg sende et brev, heldigvis har vi et postkontor på campus, så det var jo bare luksus at skulle gå omkring 200 meter og så var der et lokalt postkontor :-)
Nå, men vi kender jo allesammen PostDK's øhm, lad os sige interessante, priser!!
Så med det in mente, gik jeg ind på postkontoret for at sende mit brev og havde der været en med et kamera, ja så havde de sgu fået sig et godt grin, for jeg var lige ved at vælte om på gulvet da jeg fik at vide hvad det koster at sende et brev til Danmark...

79 cents!!! jeps, den er god nok... $0.79 det er altså 4,10 dkr.

Til de nysgerrige vil jeg sige at jeg nok så sådan cirka sådan her ud:

Nå, men det var jo så nok til at give mig dagens første chok, klokken 09:30 :-P
Nu vi er ved det med post, så synes jeg da ikke i skal snydes for min adresse, nu hvor jeg har fået den :-P
Dennis V. Hampe
1000 Edgewood College Dr.
Campus Mailbox #23
Madison, Wisconsin, 53711
UNITED STATES

Mit næste pengerelaterede chok kom midt i orienteringen, jeg blev nemlig nysgerrig om hvad amerikanerne giver i tuition fee for at gå på Edgewood College.
Sagen er nemlig den, at vi bliver ved med at høre om at den skal betales, og at man skal betale 20% i starten, og så kan man afregne månedligt, eller betale på eén gang.
Jeg hev derfor fat i en amerikansk studerende som har gået her et par semestre, og her kom dagens andet chok til Dennis.

En amerikansk studerende på Edgewood College, betaler..............................................................................................wait for it.................................................................... $15000 for et semester som det jeg tager!!!!!!!!

For at sætte det hele lidt i perspektiv, $15000 er altså rundt regnet 80.000dkr, selv med den dårlige kurs i øjeblikket!!!

Pludselig sad jeg tilbage og følte mig ret heldig for at slippe med 30-35.000 :-P


Introduktion...I lange baner!

Ja, som sagt så var denne torsdag fyldt med mere introduktion. Da vi gik i gang var klokken 10, og jeg er først nu, kl 19:30 kommet 'hjem'.
Vi har været rundt om virkelig mange ting i dag, vi har mødt rigtig meget af personalet på college, og det er ret sjovt, for uanset deres 'rang', ja så insisterer de på at blive kaldt ved deres fornavn. Som om det ikke er nok, så ser de rent faktisk studerende som værende ligeværdige... Ikke som i Danmark hvor de siger de gør det, og så går det hele op i hat og blå briller.
Nej, her siger de det og de mener det rent faktisk. Det fremgår utrolig tydeligt af deres måde at agere på når de fortæller om fagene, skolen og dem selv.
To eksempler fra i dag springer umiddelbart hurtigt ind i hovedet.
  1. Igår mødte 'alle' vi internationale studerende Maggie Bellastreri-Clark (også kendt som bare Maggie), hun er spiller en vigtig rolle i at lede colleget, kan ikke huske hendes nøjagtige titel, men det er også irrelevant. Hun kom hen i dag, midt i orienteringen, hvor alle de nye 'rigtige' studerende også var der, og kunne uden problemer huske navnene på os internationale studerende og hvor vi kom fra. Hun skulle 'bare' lige høre hvad vi tænkte om det hele, og om vi nu følte os godt tilpas. Ellers skulle vi jo bare sige til...
  2. Det her eksempel går på overhovedet for den afdeling jeg skal studere under, "The Dean of Business". Her sidst på dagen var vi ude og høre nærmere om de felter som vi skal studere under, jeg var selv den eneste internationale studerende i dette felt, og fik en masse ud af foredraget og fandt det hele ganske spændende. Til sidst da jeg er ved at pakke sammen, kommer 'Dean'en' så over til mig, for sådan lige at høre lidt om hvorfor jeg havde valgt Edgewood. Her skinner det igen tydeligt igennem, at de faktisk har en reel interesse i den enkelte studerende, og vi endte med at snakke omkring et kvarter, om alt lige fra hvordan jeg havde set Edgewood til at han fortalte om sine 3 børn som også alle havde været på udvekslingsophold, 2 af dem i Europa.
Hvad er min pointe så? ja det er jeg faktisk ikke helt sikker på. Men hvis der er noget jeg allerede nu tager med mig, så er det i hvert fald at der er meget stor forskel på det billede som der fremstilles af amerikanere i Europa, og den virkelighed jeg har mødt indtil videre.
Jeg skal da ikke kunne sige om dette kan tilskrives området, det faktum at jeg er europæer/dansker, eller sågar at jeg er udvekslingsstuderende, MEN den følelse man får er en fornemmelse af en fuldstændig oprigtig omtanke og hengivenhed... Noget man virkelig ikke oplever på samme måde i Danmark, eller andre steder jeg kan mindes at have været.

Nå, hvad har jeg så ellers oplevet i dagens introduktion...

Jo!!! Jeg er blevet overdynget med "freebies"... Jeg har fået en gratis USB-pen, Edgewood College T-shirt (skal have købt en sweatshirt :D), En Edgewood College vand dunk, en Edgewood College Library vand dunk og derudover et ocean af papirer om hvordan tingene fungerer her på college.

Jeg tror faktisk at det var hvad jeg kunne byde på i dagens anledning.
klokken er nu 20:30 Central American Time, og mine øjne føles som om det bliver vejet ned at to 5kilos vægte.

Faktisk, så skal i da ikke snydes for en liste over hvilke fag jeg skal have:
  • Digital Photography (3 US credits, 6 ECTS)
  • Marketing Principles (3 US credits, 6 ECTS)
  • Management of Human Performance (3 US credits, 6 ECTS)
  • Advertisement and Promotion stratefy (3 US credits, 6 ECTS)
  • Journalism in practice (2 US credits, 4 ECTS)
  • Introduction to International Relations (4 US credits, 8 ECTS)
Som i nok kan regne ud giver det dejlig mange ECTS (skal bruge 30 per semester, her får jeg 36)

//Dennis

2 kommentarer:

  1. Hey champ, det lyder som om du er ved at finde dig helt godt til rette og for en masse fede oplevelser, lyder som om det er positivt det hele :D

    Sidder selv lige og stener lidt engelsk (retter sådan nogle *snooooork* grammatik ark... så tænkte jeg jo lige jeg kunne bruge tiden på noget fornuftigt i stedet ;)

    Håber det fortsætter med at være lige så positivt der ovre in the states ;)

    Hilsen din helt utroligt intelligente lillebror .. hihi xD

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt for hos her hjemme at kunne følge med i hvad der sker for dig.
    jeg skal hilse mange gang fra M&M.

    SvarSlet