lørdag den 23. januar 2010

11. dag - Fredag igen!

Endnu en dag er ovre...

Så er endnu en dag kommet til sin ende og dagens aftensmad har stået på rigtig american-style pizza.
Dagen i øvrigt, har budt på fotografi time, biblioteksrundtur og planlægning af weekend aktiviteter.


Time & Rundtur

Ja, som sagt så har dagen kun budt på en egentlig time. En time var så faktisk 3 timers undervisning, men det er jo i og for sig ligemeget :-P
Jeg havde Digital Photography i dagens time... En time som jeg på forhånd havde set meget frem til og den skulle vise sig at opfylde alle mine forhåbninger.
Problemfrit er der dog åbenbart ikke noget der er.
Sagen er nemlig den, at som studerende hos ISEP må man max. indskrive sig i kurser med samlet værdi på 18credits (36 ECTS) og som jeg vidst efterhånden har nævnt nogen gange så SKAL jeg have 15 relevante credits, med mig hjem til DK for at få merit for mit semester - ellers står den på opgaveskrivning i sommerferien.
Med min fotografi klasse har jeg 17 credits, problemet er bare at kun 14credits er relevante. Derfor har jeg faret lidt på kryds og tværs for at finde en måde at omgå denne tåbelige regel (penge, penge, penge!)
Det lykkedes dog i sidste ende. Officielt afmeldes jeg fotografi kurset, og meldes istedet til samme kurs under noget som hedder 'Auditing'. Hvad går det så ud på, tænker i nok!?
Auditing, er i bund og grund at man tager et kursus på lige fod med alle andre, men og ja, der er et men, man får ikke nogen credits (ECTS) for det.
Det ser umiddelbart ud til at vejen er banet for at jeg får lov til at gå over på denne status, men intet er endnu helt sikkert - og bliver det sikkert først mandag.
Hvad går digital photography så ud på?
Jo, nu skal i høre.
Kurset går i alt sin enkelthed ud på at mestre sit kamera - og photoshops billedredigeringsværktøjer.
Hvad får man så ud af det?
Jo, forhåbentlig får jeg muligheden for at mestre mit kamera og udnytte det til dets fulde potentiale, og derigennem blive bedre til at tage billeder. Både på et rent billedteknisk plan men også på et mere æstetisk og kompositions mæssigt plan.
Kurset indeholder bl.a. fire 'afleveringsopgaver', i hvilke man skal have 6 billeder, som man har været ude og tage.
Til hver afleveringsopgave er der vedhæftet et tema. Den første, er i al sin simpelhed en del af fotografien som man virkelig brænder for.
Nummer to, handler om belysning.
Nummer tre, er en opgave omkring portrætter (YEEEEEAAARRRRRH!!! GLÆDER MIG!!!)
Nummer fire, et selvvalgt emne - dette emne skal vi allerede nu begynde at tænke over og selve opgaven skal afleveres 7. maj. Jeg sad lidt og tænkte over situationen og kom ret hurtigt frem til to potentielle emner for mig selv:
  • St. Patricks Day i Chicago
  • Urban/Big city life (Chicago og/eller NYC)
Så allerede nu har jeg en rimelig solid idé om hvad mit endelige projekt/opgave skal omhandle - hvilket er ret fedt!
Når vi så er færdige med vores semester, så får vi hver vores eget portfolio, indeholdende de billeder vi har brugt til vores opgaver i løbet af semestret - naturligvis printet på en dyr fotoprinter med super fotopapir! :-D

Vores lærer kommer fra Taiwan og hun hedder vistnok Ya-Ling (hun kom med en eller anden huskeregel med Yahoo.com :-P)
Hun har bl.a. en master i fotografi fra MIT og underviser også på University of Chicago, i netop digital fotografi. Ydermere har hun også eget studie - så det skal helt sikkert nok blive en lærerig oplevelse!

Rundtur

Ja, da klokken blev 1p.m. var det blevet tid til en rundtur på biblioteket. En fin nok oplevelse, men ikke noget jeg fik det helt store ud af - da jeg allerede hænger derovre ret så meget :-P
Der er en dejlig atmosfære, alverdens tidsskrifter, magasiner og aviser og samtidig dejlige møbler foran et stort glasparti som vender ud mod Lake Wingra.


Weekend aktiviteter

Ja, i dag er der også blevet lagt alvorlig slagplan for weekenden.
Imorgen lørdag går formiddagen og den første del af eftermiddagen med lektier - altså, lektielæsning!
Klokken 4, kommer Muhammed (fra Saudi-Arabien, også international studerende startende i år. Bor herovre da han skal læse hele uddannelsen her) og henter mig, Petra og Saana i sin bil - FEEEEEDT! så slipper vi for at skulle flække rundt i busser og afgangstider!
Vi skal så ud og bowle og derefter have noget mad, et eller andet sted som vi nu finder passende :-P

Når jeg kommer hjem... Ja, så står den jo nok -hånden på hjertet- på mere lektielæsning, som forsætter ud på starten af søndagen.
Søndag omkring kl 12, skal jeg ud og pendle med bus til Westtown Mall - hvad djævlen det så end skal vise sig at være for en størrelse!
Det bliver igen sammen med Muhammed, Saana, Petra og denne gang også Sauri (tror jeg er en knold til at stave det navn :-P) som er fra Japan, men ligesom Muhammed læser hele sin uddannelse her i USA.

Når jeg engang vender hjem fra den aktivitet, ja så står resten af dagen, minsandten, på lektielæsning... Jeg vil jo gerne have så gode karakterer som muligt... *fantaserer om at blive straight A student*
Nåh ja, om ikke andet ville bare et enkelt A være rart ;) og pynte ganske fornuftigt på gennemsnittet derhjemme.


American-style Pizza!

Nu vil jeg så fortælle om noget så sindsoprivende som min aftensmad!
Ja, en vaske ægte rigtig amerikansk pizza, efter Chicago's traditioner... Det er slet ikke tosset skal jeg hilse og sige!
Den består af en lidt tykkere bund end normalt, samt en stor lækker og blød skorpe. På selve pizzaen er tomatsovsen tilføjet et eller andet som gør at den er lidt kras (primært når den er varm viser eksperimenter :-P) og dertil masser af lækker ost! sidst men ikke mindst er der kød - efter eget valg, og i mit tilfælde peperoni.
Det er en oplevelse og de smager VIRKELIG godt, det eneste jeg har smagt der kan måle sig med det, og måske er lidt bedre, er de rigtige italienske pizzaer, som jeg fik i Bibione.


Mit trætte hoved har nu, desværre, ikke rigtig mere at byde på. Det har været en lang, og hård!, uge og nu trænger det gamle hoved til lidt ro - omend på en stadig oplevelsesagtig facon.


//Dennis

"I've been spendin' way too long checkin' my tongue in the mirror
and bendin' over backwards just to try and see it clearer
but my breath fogged up the glass
so I drew a new face and I laughed
I guess what I'd be sayin' is there ain't no better reason
to rid yourself of vanities and just go with the seasons
it's what we aim to do
our name is our virtue

So, I won't hesitate no more
No more, it cannot wait I'm sure
there's no need to complicate, our time is short
this is our fate
I'm yours"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar