Hej hej derude ;-)
Så er det blevet tid til endnu en opdatering.
I dag har budt på knap så mange spændende nye ting, men har dog alligevel været på eventyr, og det skal i jo ikke snydes for at høre om.
Downtown
I dag var det ikke muligt at få mad på campus, da der af en eller anden årsag var lukket alle steder. Det havde vi (mig og de andre to udvekslingsstuderende) dog fået at vide, og også fået penge til at gå ud og spise i byen istedet.
Da klokken blev halv 12 begav vi os så ud mod busstoppestedet så vi kunne komme ned i byen... Det gik også smertefrit - til trods for at det i dag blæste, og som en konsekvens af det var hunde hamrende koldt!!!
Da vi så kom ned i byen viser det sig at State Street -det som svarer til deres gågade- er proppet med forskellige restauranter som alle har forskellige ting at byde på, derfor går vi hele turen ned og tilbage igen, før vi får bestemt os for hvor vi egentlig gerne vil spise...
Det endte med at blive et sted som hed noget med noodles, og til vores store overraskelse, serverede de mest pastaretter ;-)
Deres pastaretter var så delt ind i tre overordnede 'grupper':
- Asiatiske
- Middelhavs
- Amerikanske
Nå, men eftersom vi jo er i USA, blev jeg lynhurtigt enig med mig selv om at jeg i hvert fald skulle have en af de amerikanske.
Da det bliver vores tur bestiller jeg så Wisconsin Mac & Cheese. Det viser sig at være pastapenne med ost smeltet og revet ost...ja det lyder ganske simpelt og faktisk også lidt klamt...
MEN
Det smagte simpelthen helt vildt godt!!! Det var bare guf, og hvis man nogensinde kommer herover, så skal man bare smage det!!! :-D
Walmart Supercenter
Efter vores mad, begyndte så den store jagt på en bus der gik ud til det ene Walmart i byen... Men da det var lørdag skulle det vise sig at vi måtte skifte bus på halvvejen... Nå, men det lykkedes os efter lidt problemer at komme hele vejen ud til Walmart (ca. 10km fra centrum).
Jeg skal så ellers nok lige hilse og sige at en Walmart Supercenter er stor...MEGET STOR.
-Lige præcis denne her var 21.000kvadrat meter!!!

Som om den egentlige størrelse ikke var nok, så havde de ALT hvad man overhovedet kunne forestille sig at skulle bruge, ja og for den sags skyld at man ikke skulle bruge.
I flæng kan jeg nævne apoteker produkter (afdelingen var nok på størrelse med 3 danske apoteker), cykler, fiskestænger, lygter, planter, tv, kameraer, tasker, kontorstole, tøj i vanvittige mængder, barnevogne, skriveborde, bøger, parfumer og selvfølgelig en fuldstændig absurd mængde madvarer.
Igen var det som jeg tidligere har oplevet, utrolig billigt, alle tingene!
Mærkeparfumer, som eksempelvis Boss, Armani og Hilfiger, $40 for 100mL
12mPixels nikon/sony/canon lommekameraer, $70-150
ja, alt var bare billigt!
Her til sidst vil jeg så lige vise jeg et billede fra madafdelingen...
.jpg)
Dette specifikke billede er taget af gangen med FROSNE FÆRDIGRETTER, og så skal jeg i øvrigt lige hilse og sige at der var 2 mere af samme slags og længde!!!!!!!!!!!!!
Og så undrer vi os over at amerikanerne tit er lidt....øhm...runde?!
Jeg tror billedet taler for sig selv :-P
Endnu engang tak for i læste med, selvom i dag måske var knap så spændende og hårrejsende :-P
//Dennis

Ingen kommentarer:
Send en kommentar