torsdag den 28. januar 2010

16. dag - en kort fortælling

Halløjsa derude :-)

I dag bliver fortællingen lidt kort - jeg har nemlig lidt travlt med at lave aflevering og samtidig skal jeg også snart i seng.

Dagen i dag har endnu en gang været en af de mere stille af slagsen... hvilket for at være ærlig, er meget dejligt. Det er rart endelig at være faldet til herovre og dermed få muligheden for at slappe af - mere eller mindre for første gang i to uger.

Jeg har haft en af de lange skoledage i dag, og min engelsk time skulle vise sig at være rigtig fed :-)
Normalt skulle vi mødes 3 gange om ugen... fra 9 - 9:50, men da jeg mødte op i dag viste det sig at vi kun var fire studerende i klassen. Det betød så at læreren mente vi ville få mere ud af, at møde op en gang om ugen og så have individuelle samtaler med ham. Det lyder jo bare for fedt!
Kurset går mere eller mindre ud på at lære at skrive engelske opgaver. Den første opgave vi har fået stillet er at skrive et essay om en af ens 'childhood experience'
forslag modtages gerne!

Jeg har også en sjov kommentar fra min Political Science time, men den gemmer jeg til imorgen, da jeg ikke rigtig har tid til at forklare den ordentligt - og det fortjener den virkelig for det var en kommentar der mildest talt væltede klasselokalet.

Her til eftermiddag har jeg brugt det meste af min tid på biblioteket, for at skrive min opgave - ikke desto mindre er jeg nødt til at stå op imorgen tidlig og gøre den helt færdig, da jeg ikke rigtig kan fokusere mere i dag.
Jeg skriver forresten kritisk om en leder om klima topmødet i København.

Det var også i dag, at jeg endelig fik taget mig sammen til at fylde penge på Skype, sådan så jeg kan ringe til mobiltelefoner derhjemme til en god pris!
Det betød at jeg fik snakket med både Far og Mormor :-D
Imorgen går turen til Mutti, som jeg også glæder mig til at få en snak med :-)


Tak fordi i læser med allesammen, det betyder rigtig meget for mig at i har lyst til at følge med i det her, som virkelig er en kæmpe oplevelse for mig. Det er virkelig drømmen der bliver til virkelighed!


//Dennis


Kathrine i USA countdown: 57 dage

2 kommentarer:

  1. Hej
    Det var bare rigtig rart at snakke med dig....

    Jeg tror der er en hel del der læser din blog, nok flere end du regner med ;)

    SvarSlet
  2. Flere end jeg regner med?
    -Hvor mange læser den da?

    SvarSlet