62. dag - en fortælling om St. Paddy's Day!

St. Patrick's Day!

Så er det blevet søndag og jeg har haft muligheden for at sove ud efter en rigtig lang og udmattende dag i går... Derfor er det nu også blevet tid til at i allesammen skal få del i fortællingen om St. Patrick's Day i Chicago!!

Klokken var 06:15 da mit vækkeur, også kendt som min telefon, ringede lørdag morgen. Træt som jeg var væltede jeg ud af sengen i håb om at det ville blive lidt bedre når jeg kom ud i den friske luft.

Faktisk så hører det jo også med til historien at mig og Mohammed var ude i Dane Regional County Airport (Madison), for at hente vores udlejningsbil fredag aften kl 22 - derfor blev det også lidt sent inden jeg kom i seng, og derfor fik jeg heller ikke helt nok søvn...

Nå, tilbage til den egentlige historie om St. Patrick's Day.. Jeg fik så smidt noget tøj på min trætte krop og slæbt mig selv ud af døren, nu var klokken så blevet 06:25, og jeg luffede ned til hovedindgangen ved Edgewood College, en tur hvor den friske morgenluft, heldigvis, som forventet hjalp på mit energi niveau...samtidig var der jo også spændingen ved endelig at skulle til en "rigtig" storby, og opleve det som er det Amerika vi altid ser i TV osv.

Klokken 06:30 kom vi således afsted fra EC, og så stod den ellers på 3 timer i bil ind til Chicago... De første godt og vel to timer var bare stille og rolige, Wisconsin og Illions, hvor der ved siden af motorvejen var noget der mest af alt lignede Danmark, nemlig bare marker og gårde, dog rigtige amerikanske gårde ;-)

Nåh, efter små to timers tid, blev vi enige om at få os noget morgenmad, og en varm drik at styrke os på. Vi holdte så ind ved en tankstation/rasteplads, og her gik det op for mig at de slet ikke er ligesom derhjemme :-P

Deres rasteplads her, er lidt ligesom en bro der går henover motorvejen... På denne hersens bro er der bygget en stor bygning, som så indeholder en pokkers masse forskellige "restauranter", som selvfølgelig bare er fastfood, starbucks osv.

Nåh, men vi fik en rigtig lækker varm kakao fra Starbucks og lidt brød at styrke os på, og så var det ellers tilbage til bilen og dermed videre mod Chicago.

Ikke særlig lang tid efter at vi var begyndt at køre, kunne man så småt begynde at se at vi nu nærmede os noget by, jeg vidste dog ikke at det var Chicago...hehe... Nå, men denne hersens bebyggelse blev bare ved og ved, og da der dukkede et skilt op hvor der stod "O'Hare International Airport" gik det så op for mig at vi var kørt ind i Chicago's metropol område... Et område hvor der iøvrigt bor 9,75millioner mennesker!!!

Da vi nåede O'hare skulle det så vise sig at der STADIG var knap 17 miles ind til Chicago's downtown area. Her skal det lige indskydes at 17 miles er godt og vel 28 kilometer!!!

Nå, men vi forsatte ufortrødent og der gik ikke mange kilometer inden jeg fik mit næste chok... I Chicago hedder deres subway "EL", og er egentlig ikke rigtig en subway, men snarere minder om S-toge, bortset fra at du kører ligeså tit som subways, og så kører de så i 1. til 2. sals højde, over vejene og mellem bygningerne!

Tilbage til overraskelsen.. DER KOM ET TOG KØRENDE INDE MIDT PÅ MOTORVEJEN!!! Det hersens "EL" tog kørte inde mellem autoværnene, og som om det ikke var nok, så var der gud hjælpe mig også stationer derinde... Fuldkommen tosset!

Da vi endelig nåede ind til Chicago tog vi den første og bedste parkeringsplads som vi kunne finde, da vi ikke ville risikere at skulle betale helt vilde summer og måske ikke kunne finde en p-plads... samtidig er trafikken i Chicago ret så styg!

Vi endte med at betale 12 dollars for hele dagen... hvilket må siges at være rimeligt nok, godt og vel 60-70 kroner.. men sådan er det jo...

Vi fik parkeret og steg ud af bilen, Mohammed, Lujain (hans kone) og mig. På nuværende tidspunkt var klokken godt og vel 9:15-9:30, og vi begyndte at begive os det sidste stykke ned mod downtown til fods. En positiv overraskelse da det ikke virkede som om der var særlig langt. Der er dog noget der siger mig at vi er blevet snydt ret meget af ren og skær spænding :-P

Hvad der ikke var så fedt, var at det var rigtig tåget, hele dagen og til tider også regnede - med varierende intensitet.

Til at starte med styrede vi direkte mod Chicago River, der hvor der skulle smides farve i floden ;-) Vi kom så derop omkring kl. 10, og fik hurtigt fundet os en rigtig god plads inden der kom alt for mange mennesker. Her stod vi så spændt og ventede og tog billeder af byen indtil kl var 10:45 hvor de begyndte at farve floden... Da speedbåden med farven kom begyndte folk bare at skrige/råbe/heppe helt vildt.. En helt fuldstændig vild følelse!! Jeg stod også og snakkede lidt med en irsk gut, som var kommet herover for at opleve det... og hans umiddelbart eneste kommentar var at: "This is crazier than Edinburgh and Dublin!?!"... Alene udtrykket i hans ansigt sagde bare det hele...først dyb forbløffelse efterfulgt af det bredeste smil jeg nogensinde har set :-P

Vi brugte så omkring 45 minutter ved floden mens de farvede løs, og så begav vi os syd på ned til hvor paraden skulle være... Det tog omkring 15 minutter at gå derned, og da vi så kom derned, skulle det vise sig at der var, om muligt, endnu flere mennesker dernede end der var ved floden...der var bare HELT VILDT mange mennesker som skulle se den her parade... Der var 107 dele af paraden, og vi kunne simpelthen ikke holde til at se det hele... Da parade del nummer 39 var passeret blev vi enige om at finde noget at spise, og der var det da også allerede begyndt at tynde ud i folk

Vi gik så op på en "restaurant" kaldet Noodles & Company, og fik os en ganske fornuftig gang mad... I hvert fald da vi endelig fik måslet os til et bord :-P

Efter at have siddet og slappet af en godt og vel en time til halvanden begav vi os endnu engang ud i Chicago's gader hvor der stadig var proppet med mennesker... Det har der formentlig nok været hele dagen igennem... Vi blev så enige om at vi ville gå en tur på "The Magnificent Mile".. Denne mil er også kendt som North Michigan Avenue, og den er FYLDT med alverdens store butikker, selv se de at "Alle som er noget, har en butik her" og det skal jeg da lige love for, et udsnit af butikkerne er: Armani, Hugo Boss, Louis Vuitton, Nike (5 etager!!!), Georg Jensen (JA DA!!!), Disney og The North Face...

Da vi efterhånden ikke rigtig kunne holde ud at gå mere blev vi enige om at vende tilbage til bilen, for derefter så småt at vende næsen tilbage mod Madison, Wisconsin.

Hjemturen gik ganske stille og roligt, lige med undtagelse af turen ud af Chicago, hvor der var en forfærdelig trafik, det tog samlet godt og vel mellem en time og halvanden at komme ud af byen...

Da vi kom tilbage til Chicago afleverede vi så bilen i lufthavnen, bare for at finde ud af at bussen ind mod byen lige var kørt... Mohammed og Lujain bestemte sig for at de ville vente på den næste bus (2 timer efter..) hvorimod jeg blev enig med mig selv om at jeg hellere ville hjem i seng.

Så jeg gik ud og sjang-haiede mig en taxa... Jeg endte så med at finde ud af at jeg kørte med ham som ejer det taxa-selskab... Han har oprindeligt en kandidat fra universitetet, men på en eller anden måde var han endt med at starte et taxa-selskab... Nu har han så 130 ansatte, og var før første gang i 2 måneder kommet ud og køre lidt selv... Lige præcis den aften jeg valgte at jeg ikke gad tage bussen :-P

Da vi kom til EC var taxameteret kun nået til 20 dollars, altså godt og vel 110 kroner, for en tur på ca. 8km, eller godt og vel 15-20 minutter, som i bussen ville have taget på den anden side af halvanden time!!! LÆKKERT!!!

Herefter gik jeg op og faldt stort set straks i søvn :-P

I dag har jeg ikke lavet så meget, da jeg sov indtil klokken 12, det skal så lige siges at vi allerede i nat gik over til sommertid herovre, så derfor blev klokken altså 12, og ikke 11 som jeg troede :-P

Resten af dagen er bare gået med at slappe af og fordøje alle indtrykkene fra igår...

Bloggen her er selvfølgelig bare en hurtig skitsering af hvad jeg oplevede igår, og den fulde version må i få engang når jeg kommer hjem :-)

Håber i allesammen har det rigtig godt, for det har jeg ;-)

//Dennis

Kathrine i USA om: 12 dage!!!