Sears, Bean, Mag-Mile og Hancock
Chicago - The Windy City. Vores anden dag i Chicago er nu nået til sin ende og hold da helt fast det har været en dag proppet med oplevelser.
Vi startede dagen "tidligt" - klokken halv 9 imorges. Vi ville nemlig være sikker på at være ved Sears/Willis Tower i god tid, så der ikke ville være alt for meget kø.
Vi var ved Sears Tower lidt over 10 og således blev gæst nummer 1.749.322 og 1.749.323 i år, Dennis Hampe og Kathrine Dall. Efter en masse information blev vi læsset godt og grundigt ind i en elevator og så begyndte turen mod toppen - 103. etage!!
Det var en helt fantastisk oplevelse som virkelig ikke kan beskrives i ord... Det tog omkring halvandet minut at køre de mange, mange etager (over 300 meter) op :-P
Vi kom selvfølgelig også ud i glas-kasserne på siden af bygningen - selvom Kathrine var lidt nervøs ;) Billederne skulle gerne være på facebook.
Chicago Bean... En ENORM bønne i blankt metal... Den fik vi også tid til at se i dag. Det var et dejligt stille og roligt afbræk i dagen hvor vi bare kunne slappe af og tosse rundt med kameraet i den dejlige solskin. Vi nød det begge helt vildt, og det var et rigtig dejligt åndehul i den travle storby. Samtidig gav det også mulighed for at hvile de trætte fusser.
Inden bønnen var vi inde på en cafe kaldet Cosí, hvor vi fik noget de kalder 'Flatbread Pizza'.. Rigtig lækkert!
Siden fik vi også nydt The Magnificent Mile... Stedet hvor stort set alle de butikker hjertet begærer er.. Igen, det var bare fantastisk dejligt i det skønne vejr.. Vi nåede blandt andet i butikkerne Niketown, Apple Store og Disney Store.
Alt i alt en masse spændende og ikke mindst dejlige oplevelser :)
Her sidst på dagen gik vi en tur i Hancock Tower - en af de andre meget høje bygninger her i Chicago. Vi var oppe på 94. Etage, for at kigge udover byen i mørket.. Igen var det helt utroligt og ganske enkelt til at blive mundlam af.
Udenfor var det rigtig dejligt varmt her til aften, næsten sydlandsk... Virkelig vidunderligt!
Imorgen vil vi sove længe inden det står på endnu en lang dag, en dag hvor vi skal ud til O'Hare for at hente vores lejebil, og derefter bevæger vi os mod øst, i første omgang nordøst, og dermed mod Cleveland, senere henimod Niagara Falls som er vores næste destination.
Der vil være billeder på Facebook - og et link til dem følger enten i slutningen af dette her indlæg eller imorgen.
Jeg håber at i alle nyder at læse bloggen - Vi NYDER i hvert fald turen :-D
//Dennis og Kathrine

Ingen kommentarer:
Send en kommentar