Så nærmer foråret sig for alvor
Forår i Wisconsin er vidst en pudsig størrelse... I hvert fald ud fra hvad jeg hører om det og ikke mindst hvad jeg har oplevet "so far".
Mmmmh, endnu en dag går mod sin ende.
I dag har på mange måder bare været en stille og rolig, ganske afslappende, dag. Dagen startede bare med at være lidt på computeren og tosse lidt rundt med det, siden skulle jeg have time - Critical Thinking - hvor vi snakkede om filmen vi har set, og hvordan det amerikanske sundhedssystem fungerer - og for nogens vedkommende ikke fungerer.
Det blev til en ganske fornuftig snak, som efterlader mig uforstående overfor hvorfor amerikanerne ikke har ændret deres system endnu. Den eneste forklaring jeg umiddelbart kan komme på, er også ganske indlysende, dette er et ENORMT land, hvilket betyder at holdningerne ændrer sig meget fra nord til syd og fra øst til vest. Det er også en ting jeg tror vi ret tit har en tendens til at glemme i Europa, og i særdeleshed i lille hyggelige Danmark.
Tingene sat lidt i perspektiv så er Wisconsin en pæn del større end Danmark og USA som helhed, en fornuftig del større end Europa... Alting er ikke så lige til som vi gerne vil gøre det. :-)
Da jeg kom tilbage fra time brugte jeg det næste stykke tid på mine sædvanlige kommunikationsmidler sådan så jeg kan holde mig godt opdateret med hvad der sker derhjemme og selvfølgelig også bare snakke med alle jer dejlige mennesker derhjemme.
Eftermiddagen er gået med en hel del lektielæsning, og ikke mindst opgaveskrivning - således er jeg kommet godt i gang med et essay om denne hersens sundhedssystems reform, som de debatterer frem og tilbage på livet løs herovre i de store stater.
Min opgave tager "selvfølgelig" udgangspunkt i filmen SiCKO som vi så i Critical Thinking, af Michael Moore, og så tilføjet min egen viden og ikke mindst ganske almindelig research fra nettet og biblioteket.
Det er også for alvor blevet 'forår', så at sige, herovre!
Temperaturen ligger lige omkring 10 grader i dagtimerne og omkring 1-2 grader om natten, det betyder også at sneen nu forsvinder ganske hurtigt, men at der faktisk stadig - nogen steder- er en hel del tilbage...ret utroligt da det har stået på i en del dage nu.
I dag har det også regnet for aller første gang siden jeg tog afsted hjemmefra...Det er mildest talt lidt mærkeligt at tænke på at jeg ikke har oplevet regnvejr i to måneder...det virker helt forkert...hehe :-P
Og rent faktisk at skulle have en jakke på som ikke skulle være varm, men istedet nogenlunde vandafvisende - ja det var sgu lidt mærkeligt :-P
Imorgen går det så løs igen med træning, political science og management of human performance.
Weekenden byder jo på en tur til Chicago, ST. PATRICK'S DAY!
Det glæder jeg mig helt fuldstændig sindssygt meget til!! :-D
//Dennis
Kathrine i USA om: 18 dage

Ingen kommentarer:
Send en kommentar