Endnu en mandag, endnu en uge!
Så er det blevet mandag, og vi ved jo allesammen hvad mandag betyder - starten på en ny uge. Det betyder jo så også starten på en ny omgang skole efter at have haft muligheden for at slappe af henover weekenden.
Nu er endnu en dag dælme kommet til sin ende... Med den dag er endnu en uge også kommet til sin ende.
Helt uforståeligt at ugerne på den måde bare flyver afsted, og at jeg med hastige skridt nærmer mig halvvejs mærket herovre.
I dag har jeg haft Political Science hvilket gik ganske stille og roligt. Jeg har stadig ikke fået min opgave tilbage, hvilket var lidt ærgeligt for jeg ville rigtig gerne se hvordan det var gået...hehe
Senere fik jeg også tid til at være lidt på Skype mv. derefter blev det tid til Management of Human Performance, en time som, som sædvanlig gik stille og roligt og uden de store komplikationer. Efter timen skulle jeg dog lige snakke med min professor, om at jeg havde fået fravær fra en time hvor jeg rent faktisk havde været der. Det lovede han så at kigge på, og så fik jeg ellers den største ros jeg nogensinde kan huske jeg har fået af en lærer, endsige en professor!
Hold da helt ferie, det var sgu noget anderledes end ellers!
Jeg har også fået bestilt et par Levi's jeans, de er nemlig billige herovre... 65 dollar inklusive fragt osv. for et par ganske fede jeans.
I dag har jeg også bestilt min flybillet fra JFK (NYC) til ORD (Chicago) på turen hjem... Det betyder så også at jeg faktisk kun mangler at får ordnet billeje til selve turen som mig og Kathrine skal på og så er det hele på plads :-)
Jeg var også heldig nok til at have fået mig nogle super venner herovre, som mente jeg bestemt ikke skulle betale for at komme fra Chicago til Madison, så de kører ind til O'Hare og henter mig, søde og dejlige som de er :-D
Jeg håber at i allesammen har det godt derhjemme, jeg har hørt en lille fugl synge om regn og tøvejr. Jeg savner jer allesammen og som nævnt i går så er det lige omkring verdens mest ambivalente følelse.. hehe :-P
//Dennis
Kathrine i USA om: 26 dage

Hihi!
SvarSletHvad er dog det du er blevet rost sådan for?. Du kan da ikke bare skrive at du bliver rost til skyerne og så ikke for hvad?!?! nu er jeg jo nysgerrig :P
Det er skuda mega fedt at de kører og henter dig! fedt af dem :D
Keep up the good work med bloggen altid rart med en lille updatering champ :D
Vi Muh'es ! Hilsen The Mighty Muh! x]
PS. Pip pip >_<
Hahaha...
SvarSletMuh, right back at you ;-)
Det var bare sådan generelt for min indsats i timerne, mine input og det faktum at jeg altid forholder mig kritisk ;-)